Der var engang, sådan begynder alle historier; men ikke denne den starter sådan:

Der er i Danmark to brødre, de er i dag henholdsvis 63 og 58 år gamle (2002), den første bor i Jylland og den anden på Sjælland, den ældste det er mig.

Jeg var et ganske almindelig barn lige som alle andre fra fyrrene. Jeg bad hver aften en bøn til Gud. Det havde jeg lært, jeg formoder at det var min mor der lærte mig det. Jeg voksede op og blev konfirmeret hvor jeg bekendte mig til  trosbekendelsen, det var der tradition for i de år.

Men så glemte jeg alt om Gud.

Jeg blev soldat, og siden fik jeg et job og en uddannelse som elektronikmekaniker. Efter nogle år som ansat i en stor virksomhed i København, startede jeg egen virksomhed med elektronik som speciale.
Jeg troede på mig selv, det er også godt nok, hvis man bare ikke, som jeg, også har den tro "at der findes ingen GUD,  han eksisterer ikke, det er kun svage mennesker, der tror på GUD, og det gør de fordi de har behov for at have noget at støtte sig til". Det er først nu mange årtier senere, at jeg igen har fundet Gud. Det skete for cirka 10 år siden, men inden da, havde min familie og jeg, op og nedture. Alt i alt har jeg haft fire firmaet i størrelse fra et par ansatte op til tyve ansatte. De tre første firmaer, trådte i likvidation hver efter nogle år. Som jeg ser det i dag, så var jeg ikke god nok, men lad nu det være. Det betød for min familie og mig, at det med penge, det var noget vi kun havde engang imellem og tre gange har vi måtte flytte fra det hus, vi boede i, det var jo sat i sikkerhed for lån i banken. Min selvtillid fejlede jo ikke noget.

Nå for omkring ti år siden var jeg på biblioteket, for at finde en bog om EDB, på hylden overfor stod en reol med okkulte bøger, uden at vide hvorfor, de emner lå meget langt fra det, jeg var kommet for at finde. Tog jeg et par bøger fra okkultreolen, men ingen fra datareolen, med hjem. Den ene bog hed " Vandre mod lyset" skrevet af en dansker Michael Agerskov og første gang udgivet i 1920, den anden bog var skrevet af en amerikaner, Robert A. Monroe omkring 1960.
Da jeg havde læst de to bøger, begyndte jeg at undre mig, hvordan kunne de to forfattere, den ene i begyndelsen af det tyvende århundrede og den anden i den sidste halvdel af det samme århundrede, de boende i hver sin verdensdel og havde hvert sit sprog, Fortælle det samme på hver sin måde. Der kunne kun være en løsning, fortalte min "teknikerhjerne" mig.  Gud eksisterer.

På det tidspunkt var mit liv ude i en krise. Mit forhold til min kone var så dårligt at faktisk ikke kunne være dårligere, jeg havde problemer med mit hjerte, firmaet gik det heller ikke så godt med.
Tænk Jer, teknikeren der i 30 år havde troet at Gud ikke eksisterer,  han begyndte bede aftenbøn. Sikke en omvæltning.

Siden er det gået mig godt, ingen problemer med hjertet, firmaet solgt, lever stadig sammen med konen og vores økonomi har aldrig været så god før, nu vor vi er på efterløn. Det skal også nævnes at jeg har siden oplevet at tale med min Skytsånd og meget andet fra den ikke jordiske verden.

Sådan er det gået med mig, hvordan er det gået min bror?
Vi har haft samme barndom; men da han kom ud af skolen kom han i malerlære, efter nogle få år som maler, skifte han og læste til socialpædagog. Det er inden for det område han har været beskæftiget siden.

Hvordan er det gået min bror siden? som jeg vurdere det, så har han og hans familie hele tiden flydt oven på, og været heldige, selvfølgelig har der også i deres familie været noget, som de gerne ville have undgået. Lad os se på "heldet" eller var det noget andet?. Engang i hans malerperiode, stod han på en stige og malede en tagrende, det var i 4. sals højde. Stigen væltede og min bror faldt ned på jorden. Han blev indlagt på hospitalet; men udskrevet den næste dag. Man må være meget heldig, når man kan falde fra 4. sal uden at komme til skade, eller hvad?. Senere i livet var han og hele hans familie, samt deres hunde, ude og køre en tur i deres Volvo, der skete et bilsammenstød og Volvo'en blev total skadet. Men familien slap uden en skramme., hvor heldig kan man være?
Penge er ikke noget man taler om; men de har en gevaldig indflydelse på hvordan ens familie og en selv har det. Jeg er overbevist om at min bror og hans familie sidder økonomisk godt i det, for mit eget vedkommende må jeg nok indrømme at jeg skylder en bank en million eller mere (men det må de så modregne som tab i deres overskud, inden skat).

Forleden dag fortalte min bror mig, at han i hele sit liv har bedt til gud, som han sagde: "Jeg var lidt af en rod i min barn- og ungdom, jeg havde brug for at Gud hjalp mig".

Det som jeg vil med denne beskrivelse af to familier i Danmark er Glem ikke det som du lærte som barn!  

Glem ikke GUD!

Bed en bøn, når du er gået til ro, den behøver ikke at være lang, for det har du jo slet ikke tid til, i denne fortravlet tidsalder, vel?. Det kan bare være "Tak Gud, for denne gode dag" eller hvis dagen ikke har været god, "Tak Gud, fordi du vil gøre dagen i morgen bedre end i dag".

Du kan også bede den bøn som Jesus lærte menneskeheden, og dine forældre lærte dig som barn:

Fader vor du som er i himlen,
giv os i dag vort daglige brød,
forlad vor skyld
så også vi forlader vor skyldner,
led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde,
tag de døde i din varetægt
og beskyt os alle,
Amen

Når man beder den, så kommer man automatisk til at tænke på noget af det som er sket og sker i ens liv, og man kommer til en forståelse af, det der skete.

Uanset ordene i din bøn uanset om den kort eller lang, så husker den dig på, at der er mere i mellem himmel og jord end videnskaben i dag kan bevise.

Erling

Budskab fra GUD
Mine børn som er i himlene, helliget vorde jeres navn.
Jeres rige er kommet og jeres vilje sket, i himlene som på jorden.
I dag få I givet det daglige brød, og jeres skyld og ugerninger forlades jer,
nøjagtig som I også forlader jeres skyldnere og ugerningsmænd.
Led ikke jer selv i fristelse, men fri jer selv fra det onde I har skabt.
For jeres er riget, magten og æren, i evighed.
Amen.

Budskab fra Gud er fra bogen Guddommelige samtaler 3. bog